Lige efter nytår 2010 fik jeg et brev og to meget fine løbere. I brevet blev jeg spurgt om jeg kunne lave en løber der lignede de to løbere jeg havde modtaget.
Efter at have konsulteret min patchworkguru Kirsten, fik jeg indkøbt stof og ideen til hvordan sagen skulle gribes an.
Af gode grunde kunne stoffet ikke blive det samme, men jeg syntes det lykkedes ganske godt at få den gamle og den nye løber til at matche hinanden. Det er løber i forgrunden jeg syede.
Som altid kan jeg ikke begrænse mig, når først jeg har knækket koden til et mønster.
Så det var dejligt da svigermor også gerne ville have en juleløber liggende. Den blev syet i farverne grøn, hvid og guld.
Det blev så lige til en løber mere med nisser på.
Alle løbere er syet på maskine. Mønster blev udarbejdet og kan købes hos KHN-design.