Februar 2018.
Jeg er blevet modig og er sprunget ud i at bestille et mønster hjem fra USA.
Bestilt fra Keepsake Quilting, en vidunderlig side med masser af inspiration.
Der bruges 24 farver til tæppet. 12 stærke farver og 12 lyse farver. Det er absolut ikke mine favoritfarver, men det skal prøves.
Alle stofferne skæres ud efter et sindrigt system og syes sammen.
Så er jeg nået på kursus efter at have gjort hjemmearbejdet. Alle stoffer skåret, syet sammen og sat op på flamingo plader. Det er ekstremt vigtigt at holde styr på alle strimlerne.
Nu er det ved at tage form.
Kanten sættes på.
Det færdige Prism squared vægtæppe ophængt til beundring. (August 2018)Vægtæppet er syet på maskine og quiltet på Baby Lock Sashiko. Bagside stoffet er gul perlebomuld der er ombukket til lukkekant. Dette for at fremhæve det gule i tæppet.
Midten af Prism squared vægtæppet.
Her er de gyldne farver med guldglimt jeg vil bruge til det næste Prism squared vægtæppe. Jeg glæder mig allerede.